En traditionel måde at låne penge på er ved at låne dem af familie eller venner. Det kræver naturligvis, at du kender nogle som har penge og som er villige til at låne dem ud. Men hvis det er tilfældet, så er det også en af de absolut bedste måder at låne penge på. I kan nemlig selv afgøre kravene imellem jer, og ved at låne af tætte relationer er det også muligt at slippe for renter og udgifter.
Fordele ved at låne penge privat
Et familielån, eller et lån fra venner, bringer rigtigt mange fordele med sig. Du slipper uden om banker og lånefirmaer, som ofte har bestemte krav, og som tager betaling (i form af renter) for lånet.
Ved at låne af forældre, familie eller venner kan begge parter selv afgøre forholdene ved lånet. Det gælder blandt andet beløbet, tilbagebetalingstiden, og eventuelle øvrige omkostninger, hvis låner gerne vil have noget ud af at låne.
Lånet kan både være formelt og uformelt. De fleste lån af denne slags er højst uformelle, og der er således bare tale om en mundtlig aftale og en overførsel. Men det er dog muligt at lave kontrakt – hvis I finder det nødvendigt.
Forholdsregler: Det skal du huske på
Hvis du låner af familie, venner eller bekendte, så husk på at betale dem tilbage igen og overholde aftalen for lånet. Da der ikke er tale om et lån fra noget større institut, ses et familielån eller vennelån typisk som noget mindre seriøst. Og det er det måske også, men det gør ikke lånet mindre vigtigt. Penge har det med at splitte, så husk at betale dit lån tilbage, og lad ikke pengene komme imellem jer, hvis der kommer andre økonomiske udfordringer hen af vejen.
Andre lånemuligheder
Grundet mulighed for at låne uden rente og uden nogle store krav, vil et familielån eller et vennelån altid være en af de bedste typer af lån.
Dog er det ikke altid en mulighed. Og i så fald er det fint at have nogle alternative muligheder klar.
Du kan altid ansøge om et lån i din egen bank. Banken afviser dig nogle gange – sådan går det – men hvis du har god historik og du har en god årsag til at låne, så er det som regel ikke et problem at lave en aftale med banen.
En anden god mulighed er at henvende dig hos et privat lånefirma. De tager normalt en højere rente, men det er ofte nemt at finde et firma at låne af.
Overvej dine muligheder nærmere, og træf en grundig beslutning. Et familielån er fantastisk, men hvis du har brug for øvrige muligheder, så husk på at du også kan finde bank eller lånefirma, såfremt det skulle blive nødvendigt.