Hvis du har en idé, et nyt projekt, eller bare mangler kapital til din virksomhed, så giver det mening at finde investorer. Det er en fantastisk måde at få sparket gang i tingene på, og der er faktisk en del danske investorer, der leder efter nye projekter at investere i.
Sådan søger du kapital til dit projekt
Det er forholdsvis simpelt at søge om kapital, om end det dog kræver en indsats, hvis du vil have succes med det.
Først og fremmest er det vigtigt at have en klar idé og en solid forretningsplan. Når de er på plads, så er du klar til at søge om kapital. Det er næsten altid nemmest at gøre det på internettet.
Find en hjemmeside, hvor investorer typisk er forbi for at tjekke, og lav et opslag. Det er vigtigt, at du er god til at fortælle om din vision, og at du er i stand til at lave en attraktiv og interessant præsentation. Jo bedre du er til at fortælle om dit projekt, og jo mere interessant det fremstår – jo nemmere er det at tiltrække gode investorer.
Gode måder at finde investorer på
Når du finder investorer, er det først vigtigt at analysere din idé. Har du brug for mange små investorer (som fx hvis du er spiludvikler eller skal lave en film), eller har du brug for enkelte store investorer (fx hvis du er ved at udvikle et dyrt fysisk produkt).
Du bør også afgøre, hvad investorerne får ud af at investere i dit produkt, for at finde de helt rette folk at samarbejde med. Helt store investorer springer som regel kun med, hvis de får egenkapital i projektet.
Du kan finde flere steder på internettet, både danske og internationale sider, hvor det er muligt at lave opslag, som potentielle investorer kan se.
Alternativt kan du personligt kontakte folk, der er kendte for at investere i nye virksomheder. Tjek aktiviteten på de største crowdfunding– og iværksættersider.
Overordnet er der flere muligheder end nogensinde før, hvis du mangler kapital. Der er endda tv-programmer, hvor man kan deltage og fortælle om sin idé, for derefter at høre om tidligere succesfulde forretningspersoner vil med ind i projektet.
Business Angels er interesserede i at finansiere nye virksomheder
Måske har du hørt udtrykket ‘Business Angels’ før. Det er velhavende personer, der hyppigt investerer i virksomheder i håb om at få et større udbytte ud af det senere. Der er tale om seriøse investorer her – og sjældent de helt små af slagsen.
Business Angels agerer nogle gange individuelt, men der findes også grupper og netværk, hvor flere Business Angels investerer sammen.
Hvis du ikke har noget problem med at tilbyde egenkapital i projektet, så er det oplagt at henvende dig hos nogle Business Angels. Der er forholdsvis mange af dem, selv på det danske marked. Fordelen er, at du potentielt kan få en stor startkapital igennem dem. Mange Business Angels har desuden selv erfaring fra egne virksomheder eller fra finansmarkedet. Hvis du er heldig, kan det også være, at du udover kapitalen kan få professionel vejledning med i aftalen.